Hvordan omsættes hverdagens potentiale til en alsidig udvikling af børns sprog og udtryksformer? I denne bog præsenteres sproghistorier som et konkret værktøj til at arbejde med literacy-pædagogik i børnehave, SFO og indskoling. Med en ukompliceret blanding af dokumentation og planlægning kan pædagoger og lærere forlænge og uddybe børnenes lege og interesser med engagerende, sprogligt udviklende aktiviteter.
Sproghistorierne lægger op til at reflektere over de verbale og skriftsproglige verdener, som børnene allerede er indskrevne i, og bruge disse refleksioner direkte i det praktisk-pædagogiske arbejde.
Bogen har en meget velstruktureret opbygning (…) Bagerst i bogen findes tre skemaer til eget arbejde med litteracy og sproghistorier. Bogen er skrevet i et lettilgængeligt sprog og de praktiske eksempler har stor relevans (…) Literacy-pædagogikken er i fremvækst i Danmark. Denne bog giver et godt indblik i litteracy-pædagogikkens muligheder for at medvirke struktureret til en alsidig udvikling af børns sprog og udtryksformer.
Bogen beskriver en metode, der kan bruges til at uddybe og forlænge børnenes lege og interesser med engagerede sproglige aktiviteter. Og gør det godt.