Sproglege E-bog

Kundernes anmeldelser
(0 anmeldelser)
Format: E-Bog
Forfatter(e): Charlotte Gørtz Andersen og Ulla Runge Bertelsen
kr. 155,00
ekskl. moms
kr. 193,75
inkl. moms

Når du køber e-bogen, bliver bogen leveret til din mailadresse inden for 15 minutter. E-bogen er i epub-format, og bogen er DRM-beskyttet. Bogen bliver låst til én bruger og kan derfor ikke videresendes til andre.

Børn i pragmatiske sprogvanskeligheder er børn, som har problemer med at bruge sproget på en hensigtsmæssig måde i sociale relationer. Denne bog giver viden om og helt konkrete ideer til sproglege og øvelser, der kan anvendes af pædagoger og lærere, som gerne vil sætte fokus på den pragmatiske sprogtræning i hverdagen. Målet er at sikre større inklusion for børn, der har vanskeligheder i kommunikation og relation med andre, men alle børn kan have glæde af at deltage i legene.

"Bogen skal hermed bydes velkommen som en tiltrængt hjælp til det pædagogiske personale på både småbørns- og skoleområdet. De konkret velbeskrevne arbejdsmetoder til både børn og voksne giver håb om, at børn i pragmatiske sprogvanskeligheder fremover kan få hjælp til at håndtere de udfordringer, som deres anderledes kommunikative kompetencer stiller dem i. Bogen er derfor ikke bare en vejledning i, hvordan der kan arbejdes med børn i pragmatiske sproglige udfordringer. Den er også et tiltrængt bidrag til forståelse af, at nogle børns uheldige adfærd ikke skyldes dårlig opdragelse eller tilpasningsvanskeligheder, men bunder i specifikke sproglige udfordringer". Fra bogens forord af Connie Boye.

"Bogen har nogle meget genkendelige cases af børn med pragmatiske sprogvanskeligheder, og jeg ser den som et rigtig interessant og vigtigt bidrag til større viden om børn med vanskeligheder i kommunikation og relation til andre."
Læs hele anmeldelsen fra "Skolestart" (Børnehaveklasseforeningen)

"Bogen er et godt redskab til det sproglige arbejde med børn og bør stå på hylden i både børnehaver, på skoler og på talehørekonsulenternes bord." - Lektørudtalelsen fra Dansk BiblioteksCenter

"Jeg vil gerne give bogen 5 ud af 6 stjerner; dens mål at fungere som en håndbog i sprogtræning gennem leg for pædagoger og lærere opnås til fulde. (...) en rigtig god, og letlæselig, bog!"
Læs hele anmeldelsen fra "Folkeskolen"

"Teoridelen er let tilgængelig og skrevet på en måde, som er let at læse og forstå, hvilket går godt i spænd med forfatternes hensigt om at lave en håndbog, som kan bruges i hverdagen. (...) Jeg vil gerne give bogen 5 ud af 6 stjerner; den mål at fungere som en håndbog i sprogtræning gennem leg for pædagoger og lærere opnås til fulde."
Læs hele anmeldelsen fra LFS Nyt, maj 2014

Serien Sprog, udvikling og læring sætter fokus på nogle vigtige problemstillinger i det spændende arbejde med børns sproglige læring og giver de voksne et godt fundament at arbejde ud fra. Serien ser på sprog ud fra flere forskellige perspektiver og indeholder såvel teoretiske som praktiske udgivelser.

Bøgerne i serien henvender sig til pædagoger i daginstitutioner, dagplejere, pædagogiske konsulenter på 0-6-årsområdet, lærere i indskolingen og talehørelærere samt studerende på pædagogiske grund-, videre- og efteruddannelser.

Ingen anmeldelser endnu.
Skriv den første anmeldelse.
Varenr.: 7160-240-1
ISBN: 9788771602401
Udgave måned/år: 09/13

Bøger om samme emne

Vi er sociale - er du?