Dialogisk undervisning

– traditioner, teorier og metoder til praksis
Kundernes anmeldelser
(0 anmeldelser)
Format: E-Bog
Sidetal: 254
Forfatter(e): Marie Neergaard
kr. 210,00
ekskl. moms
kr. 262,50
inkl. moms

I Danmark har vi en lang tradition for dialog i skolen. Det er et uomgængeligt princip, at eleverne kan komme til orde i undervisningen, og at de kan udveksle forståelser og meninger både med klassekammerater og med skolens voksne. Dialogbegrebet i skolen trænger dog til en nytænkning og reaktualisering. Undervisningen er på mange skoler stadig præget af lange skoledage med lærerdomineret undervisning, og samtidig befinder vi os i en tid, hvor vores kommunikationsformer har ændret sig radikalt, og en stadig større del af interaktioner foregår ansigtsløst gennem digitale medier.

Med Dialogisk undervisning – Traditioner, teorier og metoder til praksis er tanken at inspirere til en inddragende og aktiverende tilgang til undervisningen, hvor alle elevers stemmer værdsættes og sættes i og på spil. Bogen ser på historien og teorien bag den dialogiske undervisning og præsenterer en række forslag til konkrete pædagogiske og didaktiske tiltag og metoder, der giver en dybere forståelse af begrebet dialogisk undervisning og udvider lærerens repertoire i undervisningen. Alt sammen med tanke på at opbygge en undervisning, der styrker elevernes tænkning og læringsprocesser, opbygger bæredygtige kommunikationsformer og relationer og danner eleverne til en tilværelse i et demokratisk samfund i det 21. århundrede.

Bogen henvender sig til undervisere i grundskolen, på ungdoms- og videregående uddannelser samt til studerende på læreruddannelser.

Sådan skriver anmelderne:
Folkeskolen.dk

”Den dialogiske samtale rummer mange kvaliteter, og i bogen er der megen inspiration at hente til en bedre dialog i klasserummet.”

Lektor, Læreruddannelsen

”Dialogisk undervisning – traditioner, teorier og metoder til praksis introducerer på en meget indsigtsfuld vis til en bred vifte af forskellige traditioner inden for undervisning, feedback, tænkning og identitetsdannelse, hvor dialog er et kernebegreb. Bogen viser, hvordan tænkning om det dialogiske opstår ud fra forskellige videnskabsteoretiske og historiske udgangspunkter. Samtidig peger bogen på, hvordan dialogisk undervisning og feedback er et højaktuelt bud på, hvordan man generelt kan styrke det pædagogiske arbejde på mange niveauer – ikke mindst i grundskolen.”

Per Fibæk Laursen, professor, DPU

"Et imponerende manuskript, som jeg varmt anbefaler.”

Varenr.: 7234-178-1
ISBN: 9788772341781
Udgave måned/år: 08/21
Vælg type

Bøger om samme emne

Vi er sociale - er du?