Mobning er yt - prøv noget

Kundernes anmeldelser
(0 anmeldelser)
Format: Bog
Sidetal: 101
Forfatter(e): Kurt Andersen, Lene Bagger, Jette Vibeche Madsen
kr. 814,00
ekskl. moms
kr. 1.017,50
inkl. moms

Dagens folkeskole skal være inkluderende og dermed anerkende elevernes forskellighed med deres individuelle forudsætninger og øvrige livsbetingelser.

Dette stiller store krav både til undervisningens tilrettelæggelse og indhold og ikke mindst til skolens og de professionelles indsigt, forståelse og rummelighed. Ethvert barn er noget særligt og har brug for at blive mødt med anerkendelse - samtidig med, at ethvert barn bør være en del af et betydningsfuldt fællesskab og har brug for at opleve det særlige, nemlig "at høre til i dette fællesskab".

Heldigvis oplever den store gruppe elever i folkeskolen at være en del af fællesskabet, men desværre er virkeligheden ikke sådan for alle. Der er fortsat en gruppe elever, der oplever udelukkelse eller mobning i deres hverdag i skolen. Det kan vi som professionelle ikke sidde overhørig, da hele læringsmiljøet i klassen påvirkes og det får store, livsvarige personlige omkostninger for den enkelte.

Når fællesskabet ikke er veldefineret og tydeligt i hverdagen, forsvinder rammerne, de faste strukturer og normerne, der skaber basen og etikken for eleverne. I stedet kryber utrygheden ind i klassen, og det betyder, at den sociale angst for udelukkelse dukker op og i forlængelse hermed - mobningen.

Dette materiale tager afsæt i fællesskabet og tilhørsforholdet, når vi som professionelle skal arbejde forebyggende eller foregribende med mobning.

Mappen er opbygget som et ugeforløb med idéer til både optakt og opfølgning. Øvelserne er opbygget og struktureret, så de kan bruges på flere forskellige niveauer og til forskellige gruppesammensætninger.

Forløbet er for alle klasser fra 0.-9. årgang og tænkt som en fleksuge for hele skolen, men kan sagtens bruges afdelingsvis eller for en enkelt klasse. Der er mulighed for at opdele mappen og udvælge aktiviteter efter behov.

Fokus er lagt på det trivselsfremmende samvær, de gode relationer, fællesskabets betydning og de mange muligheder, der dukker op, når vi fokuserer på "det vi gerne vil have, frem for det vi ikke vil have".

Materialet henvender sig til skolens pædagogiske personale.

Stor og vigtig mappe med grydeklart ugeforløb om trivsel i skolen gør op med myter om mobning
Det er sjældent at se et materiale om mobning, der er så konkret og lige til at gå til … Denne mappe er simpelthen et must for enhver skole, der kan tage dette ugeforløb op, når der bliver brug for det. Mappen kan bruges både forebyggende, til akutte situationer og til vedligeholdelse af klassens trivsel. For et godt socialt klima skal passes og plejes løbende, da det udvikler sig hele tiden, og da man ofte glemmer det i pressede situationer.
Læs hele anmeldelsen fra "Folkeskolen"

Ingen anmeldelser endnu.
Skriv den første anmeldelse.
Varenr.: 7200
ISBN: 9788772816296
Udgave måned/år: 09/11

Bøger om samme emne

Vi er sociale - er du?