Børn tilbringer stadig mere tid i institutioner som børnehave og skole. Det medfører, at ansvaret for barnets trivsel og læring i langt højere grad end tidligere er delt mellem flere forskellige socialiseringsarenaer. Det øger behovet for samarbejde og kommunikation mellem barnets forældre og de fagpersoner, som barnet møder op gennem institutions- og skolelivet.
Forskning viser, at et godt forældresamarbejde kan bidrag til at reducere problemadfærd i institution og skole, men også, at mange pædagoger og lærere mangler redskaber til at etablere og vedligeholde den nødvendige relation til forældrene - særligt, når der af den ene eller anden grund er problemer eller konflikter omkring barnet. Der kan opstå uenighed om, hvad der er barnets behov, dialogen kan være præget af ligegyldighed, aggression eller fralæggelse af ansvar, ligesom der kan være kulturelle barrierer i samarbejdet.
Denne bog er ikke som de andre om emnet. (…) Bogen er en god blanding af viden og praktiske råd. Den illustrerer med eksempler, hvordan samarbejdet mellem forældre og professionelle kan foregå (…) Det er svært at få hænderne ned, når man har læst bogen. Endelig en bog, hvor man fornemmer en ærlig anerkendende tilgang til forældrene (…)
Bogen er et arbejdsredskab for professionelle, der ønsker at have forældre som samarbejdspartnere i arbejdet med eleverne. Den indeholder mange eksempler og anvisninger på, hvordan samtalen kan lykkes (…) Bogen kan med fordel læses af lærer- og pædagogstuderende og lærere og pædagoger, der ønsker forbedret skole/hjemsamarbejde.
Velskrevet bog, som giver gode og konkrete bud på, hvordan fagpersoner kan udvikle kompetencer til at kunne tackle de svære forældresamtaler.