Denne bog er en e-bog
Når du køber e-bogen, bliver bogen leveret til din mailadresse inden for 15 minutter. E-bogen er i epub-format, og bogen er DRM-beskyttet. Bogen bliver låst til én bruger og kan derfor ikke videresendes til andre.
En effektiv staveundervisning bør indgå i arbejdet med læsning og skrivning og dermed være en integreret del af den daglige danskundervisning. Styr på stavning formidler en kontekstorienteret tilgang til stavning baseret på forskning i, hvordan børn lærer at stave.
Bogen er opbygget i to dele. Første del er en lærerdel, der giver et didaktisk fundament til at undervise ud fra den kontekstorienterede tilgang. Du får viden om stavning på dansk i almindelighed, om principperne bag vores retskrivning og om, hvordan børn tilegner sig stavekompetencer.
Bogens anden del er en elevdel, der består af opgaver, der integrerer stavearbejdet i meningsfyldte danskfaglige aktiviteter i 5.-9. klasse. Du kan vælge at anvende hele elevdelen som kompendium til din klasse, eller du kan plukke elementer ud, som passer til dine elever og din aktuelle undervisning. Elevdelen indeholder også spørgeskemaer, der kan anvendes til løbende at måle og dokumentere elevernes læringsprogression inden for stavning, ligesom de kan anvendes af eleverne til selvvurdering.
I opgaverne indgår i høj grad peer-tutoring, hvilket på dansk kan oversættes til kammeratvurdering eller elev-elev-feedback. Det betyder, at eleverne løbende fungerer som ”tutorer” for hinanden og altså giver hinanden feedback undervejs i læreprocessen. Da eleverne også udvikler læringsstrategier og metoder til selvvurdering gennem materialet, vil de i høj grad være samt blive selvhjulpne i deres stavearbejde. De lærer at lære.
Bogens elevdel findes også som digital ressource under supplerende materiale, så du kan arbejde elektronisk med opgaverne i din klasse. Alle eleverne i klassen kan således arbejde med opgaverne fra pc, eller du kan printe opgaverne som kompendium til hele klassen.
Se indholdsfortegnelse og forord til bogen
Skriv den første anmeldelse.