Et alt for stort antal unge mennesker bakser med udfordringer i en kompleks verden, hvor både egne og andres krav og forventninger kan medføre et stort pres. Et stigende antal unge rammes af stress, angst eller depression, og de har brug for vejledning og rådgivning for at få en god start på voksenlivet.
KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik) er et pædagogisk koncept, der med sit menneskesyn og sin metodiske værktøjskasse kan noget helt særligt i forhold til de unge, der har det svært. Med KRAP-redskaberne får de unge hjælp til at afdække og forstå deres situation, tanker og følelser, og dermed skabes grundlaget for en ændring og udvikling.
Bogen indeholder en kort introduktion til tilgangen og elementerne i KRAP, og derefter behandles udbredte temaer og problemstillinger i ungdomslivet, herunder:
- Motivation
- Mestring
- Selvværd
- Udfordrende forældrerelationer
- Angst
- Depressive tanker
- ADHD
Temaerne skitseres kort, og derefter uddybes de i cases baseret på virkelige personer og rådgivningsforløb. Her fremstilles kompleksiteten i de unges udfordringer, og der lægges vægt på nødvendigheden af at anerkende og validere de unges oplevelser og tanker.
Se indholdsfortegnelse og forord til bogen
Skriv den første anmeldelse.