Pia Thomsen
Vil du vide mere om børns sprogudvikling? Børneforsker Pia Thomsen er forfatter og har skrevet om børns ordforråd, deres narrative kompetencer og betydningen af voksensproget for børns sprogudvikling. Her på siden kan du læse mere om Pia Thomsens baggrund og nederst på siden se vores udvalg af hendes bøger.
Om Pia Thomsen
Pia Thomsen har forfattet flere bøger om børns sprogudvikling, hun er børneforsker ved Syddansk Universitet og fungerer samtidig som studieleder på Audiologi og logopædiuddannelsen.
Pia Thomsen står desuden bag SprogTrappen, som er et forebyggende sprogpædagogisk redskab for pædagogisk personale til at følge og støtte barnets udvikling.
Pia Thomsen er uddannet cand.mag. i fransk og dansk fra Syddansk Universitet og har skrevet en ph.d.-afhandling om danske børns tilegnelse af verber og grammatikaliserings-proces.
I 2020 startede hun Huset Pia Thomsen, hvor hun formidler databaseret udvikling af læringsmiljøer og viden inden for sprogpædagogik.
Bøger af Pia Thomsen
Pia Thomsen arbejder med at omsætte viden til praksis, når det gælder børns sprog. Hendes bøger henvender sig til studerende, pædagoger, forældre og andre interesserede, der ønsker indsigt i børns sprogudvikling.
I bogen Det fortællende barn (2012) giver Pia Thomsen indsigt i vigtigheden i at gøre børnehavebørn til fantastiske fortællere. Bogen forklarer på en enkel måde, hvordan narrative praksisformer i børnehaven er med til at give barnet en bedre forståelse for sig selv, sine intentioner og andres.
Som medforfatter til Det store blandt de små - om små børns venskaber (2018) belyser Pia Thomsen, hvordan venskaber har betydning for børns sprogudvikling. Bogen, som er skrevet af en række førende danske forskere, giver indblik i og forståelse for de vigtige venskaber blandt børn. Interviews, observationer og fortællinger, giver indsigt og forståelse for børns venskaber fra børnenes eget perspektiv.
Senest har Pia Thomsen være redaktør på antologien At udvikle et sprog (2021). Bogen sætter Michael Tomasellos forskning i en dansk kontekst, ud fra originalartikler oversat til dansk og med bidrag fra en række danske forfattere, sprogforskere og børneforskere. Tomasellos børneforskning fokuserer på kulturel læring, evne til at samarbejde og børns sprogudvikling.
Børn giver de bedste indsigter i deres (sprog)udvikling
Med sine mange års forskning i børns sprogudvikling har Pia Thomsen opbygget vigtig viden om, hvordan vi støtter børns udvikling. Pia Thomsens bøger er relevant læsning for pædagogstuderende og pædagogisk personale, men også forældre og andre med interesse for børns sprogudvikling.
Pia Thomsens bøger giver blandt andet indsigt i, hvordan den voksne kan være guidende, og samtidig lade børnene udforske sproget på egen hånd.
Når Pia Thomsen indsamler data til sin forskning, er det med udgangspunkt i børnene selv. Derfor tager store dele af hendes forfatterskab udgangspunkt i børnenes egne perspektiver.
Se her vores udvalg af Pia Thomsens bøger, som både fysiske og e-bøger: