KRAP-bøgerne
KRAP står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis og er et koncept inden for socialpædagogikken. KRAP både består af et bestemt menneskesyn og en værktøjskasse med metoder, der kan anvendes i praksis. I korte træk handler KRAP om at forstå de ressourcer, som alle mennesker bringer med sig i samspillet med andre.
KRAP henvender sig alle, der til daglig beskæftiger sig med pædagogik, psykologi, organisationsledelse, eller som arbejder inden for det social- og sundhedsfaglige område.
Gennem KRAP-bøgerne præsenteres læseren for et anerkendende og positivt menneskesyn, der fokuserer på menneskets ressourcer. Målet er, at den professionelle kan være med til at styrke den sociale og personlige kompetence hos de mennesker, de til daglig arbejder med, så de kan udvikle sig socialt og forøge deres livskvalitet.
KRAP som metode
Alle metoderne i KRAP-bøgerne er evidensbaserede og bygger på mere end 10 års erfaring. KRAP benyttes ofte som pædagogisk metode i skoler og dagtilbud, både inden for normal- og specialområdet. Desuden anvendes KRAP bl.a. også i behandlingstilbud og inden for bo- eller beskæftigelsesområdet.
KRAP indeholder en lang række metoder og værktøjer, som alle kombinerer kognitive behandlingsformer med et ressourcefokuseret menneskesyn. Derudover henter KRAP inspiration fra andre teorier og metoder såsom adfærdspsykologien og organisationspsykologien.
I KRAP metoder og redskaber bliver den professionelle præsenteret for en række praksisnære værktøjer til at skabe forandring ved at arbejde med tanke og adfærd – alt sammen i en ressourcefokuseret ramme. Den professionelle opfordres til at fokusere på individets ressourcer fremfor dets svagheder ud fra en systematisk tilgang.
Forfatterne bag KRAP
Lene Metner og Peter Bilgrav er forfattere og ideudviklere til KRAP-tilgangen. Til daglig arbejder de begge som psykologer i KRAP-teamet ved Psykolog-Centret ApS i Viborg-Skive, hvor KRAP praktiseres og formidles.
Udover KRAP metoder og redskaber er de også forfattere til KRAP grundbogen, som beskriver det grundlæggende menneskesyn og tankerne bag KRAP. De har bl.a. også udgivet KRAP i skolen, der beskriver, hvordan KRAP kan anvendes i en skolekontekst.
Foruden KRAP-bøgerne står de også bag en række plakater og postkort til brug i hverdagen. Plakaten KRAP værktøjskassen er et populært redskab, der med tre søjler illustrerer faserne i KRAP-arbejdet.
Den officielle KRAP-hjemmeside kan besøges her.
Se alle produkter i KRAP-serien her: