Vi tror ikke
Det er vigtigt at skabe en forståelse af faglighed og faglig ledelse, der kan forene fagprofessionelle, ledere, administratorer og politikere i at skabe mere rum til fagligheden. Men hvordan gøres det, når mange fagprofessionelle oplever, at deres faglighed er under pres bl.a. på grund af styrings- og dokumentationskrav? Hvordan kan fagprofessionerne styrke deres professionsfaglighed og professionelle praksis? Og hvilken ledelse kalder det på?
Disse spørgsmål tager Nicolaj Ejler og Gitte Riis Hansen livtag med i denne bog med perspektiver på, hvordan faglighed og faglig ledelse kan forstås. Ni cases, der tager afsæt i forskellige professioners og kommuners konkrete praksis viser en vej til god praksis, hvor fagprofessionelle er dedikerede til at udvikle deres professionelle faglighed og kapacitet med en undersøgende, refleksiv praksis.
Målet med bogen er at udfolde den gode faglighed og praksis og pege på, hvor der er potentiale for at styrke professionsfagligheden og dømmekraften - og herigennem bidrage til en nødvendig udvikling af velfærdsstaten, hvor fagligheden styrkes til gavn for borgeren.
Læs et uddrag af bogen
Ejler og Hansen rammer hovedet på sømmet om faglig refleksion i overstyringens tidsæra. Træning af refleksionen er en forudsætning for at blive en kompetent praktiker, og for at vi kan gå fra individuel til organisatorisk kapacitet. Gå på opdagelse i bogens ni eksempler, der viser vejen til at få meget mere ud af velfærden og råd til velfærden gennem faglig refleksion fremfor at procedurer, kontrol og regler tager for meget tid og fokus fra kerneopgaven.
De to forfattere viser teoretisk og med mange gode praksiseksempler, at skal vi udvikle en endnu bedre offentlig sektor, kræver det, at professioner ikke ses som ukrudt, der skal holdes nede, men tværtimod påskønnes, støttes og udvikles. Fagprofessionerne må insistere på retten til at udøve professionelle skøn, når de har med relationer og andre menneskers udvikling at gøre, men samtidig må de kunne begrunde deres valg og gennem bl.a. data tage ansvar for at udvikle fagligheden.
Ejler og Hansen leverer et bud på en ny styringsmodel, hvor offentligt ansatte bryder professionsmonopoler, arbejder systematisk og reflekteret, og taler ærligt om faglige snubletråde. Forfatterne præsenterer praksiseksempler på, hvad der sker, når medarbejdere og ledere i fællesskab udfolder deres faglighed og dømmekraft sammen med borgeren, og de udfolder evidens- og databegrebet, så selv en skeptiker kan være med. En fornøjelse at læse.
Ejler og Hansen skyder sig træfsikkert ind i den ofte sammenbidte debat om, hvordan vi styrker fagligheden i det som lidt fattigt hedder offentlig service. Det sker gennem en veloplagt og reflekteret opsang til både politikere og embedsmænd om at erkende og prioritere faglighed og professionel dømmekraft i hjertet af arbejdet, og til fagprofessionelle om at tage et mere grundlæggende professionsfagligt ansvar som et kollektiv med faglige standarder, hvormed professionen træder frem som et flerstrenget kollektiv frem for som individuelle praktikere. Ejler og Hansen understøtter deres argumentation med en betydelig teori- og praksisfundering, samt med ni case-kapitler fra institutioner og kommuner, der afprøver nye veje. Bogen er god at diskutere med – og stimulerer tanken snarere end præcise løsninger.
