SERIEN “MENNESKEKENDER” er en række minibøger, der forklarer socialpsykologi i øjenhøjde. De viser, hvordan vi kan ændre nogle af de uheldige mønstre, som let kan opstå mellem mennesker, ved at tilvælge værdier som Empati, Mod og Ansvar.
Bøgerne er skrevet til teenagere og de voksne, der omgiver dem. De fås som klassesæt og anbefales brugt i udskolingsklasser som tilmed får adgang til refleksionsspørgsmål, dilemmaer og eksperimenter online.
Det er en svær øvelse at prøve at sætte sig i en anden persons sted. Derfor fylder empati meget i arbejdet med andre mennesker. Ikke blot hos professionsudøveren, men også som et begreb, vi ønsker at give børn og unge indsigt i.
Med Empati er der kommet et overskueligt hæfte til unge. Med udgangspunkt i to cases i en klasse og et eksperiment blandt teologistuderende viser Anette Prehn, at vi alle kan blive udfordret på vores handlinger, uanset hvor empatiske vi er. Det kan fx skyldes gruppepres, angsten for selv at blive mobbet eller noget så jordbundet som tidspres.
Empati er tredje hæfte i serien Menneskekender, som henvender sig til teenagere. På www.hjernesmart.dk kan man finde refleksionsspørgsmål til hæfterne samt supplerende materiale.
Jeg håber, at alle i løbet af deres teenageår stifter bekendtskab med Menneskekenderserien, enten i skole, fritidstilbud eller privat.
Det er en rigtig god bog, som kommer godt rundt om sit emne på meget få sider.
Bogen er velskrevet, let at læse og forstå, og giver gode værktøjer til at udvikle sig som menneske.
Der findes ikke rigtig tilsvarende, nye bøger for unge om empati. Men det vil være oplagt også at læse de øvrige udgivelser i serien ”Menneskekender”.
Ligeledes kan forfatterens serie ”Hjernevenner”, eksempelvis titlen Tag nye billeder med hjernen, anbefales.