I denne bog beskæftiger vi os med udvalgte perspektiver på, hvad det vil sige at være en aktuel og moderne didaktiker.
Inden for både almen og fagdidaktikken har der igennem en årrække udviklet sig metareflekterende positioner, som tematiserer det didaktiske valg og peger på, at centrale didaktiske handlinger ikke bare handler om at træffe didaktiske valg, men også om at begrunde disse valg og være bevidst om den risiko, der følger af at træffe et valg. Baggrunden for dette er, at spørgsmålet om, hvad der skal vælges i undervisningen, i takt med en stigende samfundsmæssig kompleksitet og forandringer i forståelsen af såvel uddannelsessystemets funktion som opgave, er blevet stadig mere påtrængende.
Bogen kan fungere som en bred grundbog på læreruddannelsernes grundfaglighed (LG) og i undervisningsfag på læreruddannelsen. Derudover henvender bogen sig til studerende på vejlederuddannelserne (PD), fungerende vejledere og lærere i folkeskolen og skoleledere samt konsulenter, hvor den forhåbentlig kan give inspiration til og skabe nye ideer for arbejdet med temaerne i folkeskolens fag.
Hele anmeldelsen kan læses her.
Bogen har en god blanding af teoretiske betragtninger og praksiseksempler. Konkret tages der udgangspunkt i nogle skoleudviklingsprojekter om bl.a. en beskrivelse af progressionen for elevers metakognitive læringsstrategier, herunder hvordan en læringsmakker kan bidrage til, at eleverne lærer at lære - og et arbejde om danskfaget og innovation. Bogen er velskrevet, og indeholder mange skemaopsætninger og figurer der, sammenholdt med bogens mange afsnitsinddelinger, er med til at give overblik og forståelse.