Vi skal have fokus på, at der er mange måder at løse en opgave på

Yasmin har skrevet en tekst i danskundervisningen. Der er mange udråbstegn i den. Hvorfor mon Yasmin har valgt at formulere sig sådan? Er det, fordi udråbstegn er flotte? Er det, fordi de er sjovere end punktum? Mon Yasmin forsøger at sige noget med dem?

 

Yasmin er ikke en rigtig elev. Hun – og hendes tekst ­ – indgår i et nyt læremiddel til dansk på mellemtrinnet. Her bliver de rigtige elever, der kommer til at arbejde med hæftet, bedt om at tale med en makker om Yasmins brug af udråbstegn. Elevernes fokus rettes mod at forstå, hvorfor Yasmin har skrevet, som hun har skrevet, for derefter at drøfte, hvordan tekstkvaliteten kan forbedres. Eleverne bliver herefter bedt om at omskrive dele af Yasmins tekst og igen diskutere kvaliteten i den nye tekst med makkeren. På baggrund af responsen fra makkeren skal de gå tilbage og forsøge at justere deres egen tekst. Meningen med det?

 

- Eleverne bliver guidet stille og roligt og meget konkret gennem opgaven, mens de styrkes i at lytte til andres argumenter og vænner sig til, at en opgave ikke nødvendigvis er løst, når den er besvaret" forklarer lærebogsforfatter og læsekonsulent Lis Pøhler, der står bag det nye læremiddel, der har fået titlen Lær at lære – med refleksion og respons.

Tager eleverne ved hånden

Læremidlet har fokus på at lære eleverne at tale om, hvordan de bruger deres danskfaglige viden om læsning, skrivning og mundtlig kommunikation. Samtidig med at eleverne arbejder med danskfagets kerneopgaver, udvikler de et sprog til at tale med hinanden om kvaliteten i besvarelsen af deres faglige opgaver. Lær at lære – med refleksion og respons er et supplement til danskundervisningen, som tilfører læring på metaniveau.

 

- Vi skal have eleverne til at gøre sig flere tanker, få dem til at reflektere og at arbejde mere med kvaliteten af deres besvarelser. Lær at lære hjælper eleverne til at udvikle arbejdsformer og et sprog til at tale om det faglige indhold, siger Lis Pøhler, der opsummerer det således:

 

- Vi skal lære dem, at det ikke er et hurtigt svar, der er brug for, men et kvalificeret svar.

Hun er udmærket klar over, at mange lærere vil sige, at det er præcis dét, de kæmper med hver dag ude i klasseværelserne: at få eleverne til at reflektere, give respons og tage ved lære af hinandens måde at løse opgaver på. Til det siger hun:

 

- Materialet her prøver at gøre det meget konkret. Det tager eleverne ved hånden, så de lærer, hvordan man reflekterer og giver respons, siger hun.

 

Bytter hæfter

Hvordan lærer man så helt konkret elever at blive bedre til at reflektere og give respons? Blandt andet ved at eleverne fysisk bytter hæfter. Så de ser hinandens måde at besvare opgaver på, forholder sig til det og taler sammen om det. Og sidst, men ikke mindst, går tilbage og korrigerer egen besvarelse på baggrund af den nye viden om makkerens opgaveløsning og respons.

 

At give og modtage respons på egne og andres besvarelser er ikke noget, man bare gør. Det skal læres, mener Lis Pøhler. Det kræver, at eleverne guides stille og roligt igennem processen. I hæfterne indgår tekster og udsagn fra en række fiktive elever. Når virkelighedens elever arbejder med hæfterne, øver de sig i først at give respons på de fiktive elever, bagefter prøver de på samme måde at give respons til andre elever i klassen. Og som sagt får de selv respons, både på deres faglige bevarelse af opgaverne og på deres måde at give respons på.

 

- Så der både gives ros for det, der er gjort godt, men også gives ideer til, hvordan besvarelsen – og responsen på den – kunne gøres endnu bedre, forklarer Lis Pøhler.

 

Redskab til evaluering

Det kan virke som en ekstra mundfuld for lærere at få plads til endnu et læremiddel i en i forvejen travl hverdag. Men det kan godt betale sig, understreger Lis Pøhler, fordi kernen i materialet er at gøre eleverne bedre til at lære at lære dansk.

 

Læremidlet kan også bruges som redskab til evaluering. Hvert hæfte består af seks forløb, der hører sammen to og to. Der er to forløb med fokus på at læse og analysere, to forløb med fokus på at skrive og kommunikere og to forløb med fokus på at tale og kommunikere.

 

Undervisningen i Lær at lære kan tilrettelægges sådan, at klassen tager det ene forløb i ’læse og analysere’ før en undervisningsperiode og det andet forløb i ’læse og analysere’, når undervisningsperioden er afsluttet. Første forløb kan give læreren et billede af elevens eller klassens faglige status, og senere kan læreren sammenholde det med andet forløb.

 

- På den måde bliver forløbene også redskaber til løbende evaluering, idet de giver læreren et billede af, hvad eleverne har lært sig i den mellemliggende periode, forklarer Lis Pøhler.

 

Konkret dannelse

Materialet tilgodeser også kravene til differentieret undervisning.

 

- Alle får de samme opgaver, men der er fokus på, at man løser dem på sin egen måde og samtidig lærer af andres måder, forklarer Lis Pøhler.

 

Hun håber, at eleverne i dansktimerne både bliver mere pågående i deres tilbagemeldinger til hinanden og samtidig mere konstruktive i deres respons. At de lærer at turde gå lidt mere til hinandens besvarelser. At de lærer at lytte aktivt og lærer at forstå hinandens bevæggrunde. Det vil være nyttigt også videre i deres liv. Faktisk vil hun gå så langt som til at mene, at dén arbejdsform vil gøre eleverne endnu bedre rustet til at være en del af det demokratiske samfund.

 

- Men det er samtidig demokratisk dannelse på et meget konkret plan, hvor man forholder sig til en konkret tekst eller en problemstilling, pointerer hun.