Samtaler mellem forældre og personale skal ikke kun handle om, hvor meget Emma har sovet og spist

Fællesspisning, legeaftaler på tværs af forskellige hjem, nysgerrige guidende samtaler i garderoben og forældre, der er med til samling, bliver måske fremtiden i Sønderborgs vuggestuer, børnehaver og dagplejer, hvis dag-tilbudsleder Inge Muusmann og hendes mere end to hundrede medarbejdere når i mål med deres vision.

I kølvandet på den styrkede pædagogiske læreplan og en nylig omorganisering af 0-6-års-området har den sønderjyske kommune nemlig ambitioner om at bringe far og mor langt tættere på deres børns hverdag i dagtimerne.

— Forskning peger på, at forældres involvering i arbejdet med børns udvikling er helt afgørende for, at læring lykkes, så min drøm er, at vi om nogle år har en kultur, hvor forældre virkelig føler sig vigtige og betydningsfulde. Vi er helt afhængige af, at de bakker op med netop det, de hver især kan, og at vi til gengæld har øje for deres forskellige ressourcer, kan forklare på en forståelig måde, hvad vi gør som fagpersoner, og kan indgå i en åben dialog med forældrene, siger Inge Muusmann.

Fire fælles snitflader

Arbejdet med at forandre kontakten mellem forældre og dagtilbud i de 13 institutioner i Sønderborg by fra samarbejde til egentlig involvering tager afsæt i en spørgeskemaundersøgelse, som har været udsendt til alle forældre i forældrerådene.

— Når du reelt vil noget med folk, er du selvfølgelig nødt til at spørge dem, hvad de har behov for. Hvis vi ikke har forældrene med, kan vi jo tænke og gøre, hvad vi vil, uden at det nødvendigvis skaber den ønskede udvikling hos  børnene, siger Inge Muusmann.

Kommunikation, fællesskaber, involvering og samarbejde er udpeget som de fire væsentlige snitflader mellem far, mor og personalet i Sønderborgs dagtilbud, og snart skal institutionernes forældreråd i gang med at formulere principper og sætte handlinger bag overskrifterne.

— Lige nu har vi nogle hensigtserklæringer om, at den tillidsskabende proces begynder med en inkluderende forventningsafstemning, at kommunikationen imellem os er båret af oprigtig interesse og nysgerrige dialoger, og at alle er medansvarlige for at etablere fællesskaber med fokus på hele børnegruppen og ikke blot det enkelte  barn. Vi skal positionere hinanden som betydningsfulde og have en gensidig opmærksomhed på, at hver vores bidrag højner kvaliteten af arbejdet med børnene, siger Inge Muusmann.

På besøg i hverdagen

Enkelte daginstitutioner i Sønderborg by er allerede i gang med at involvere forældre på måder, som kan blive mere udbredte i fremtiden. Det kunne fx være ’åben uge’, hvor far og mor er med i dele af børnenes hverdag.

— Det er nyt, at vi trækker forældre så tæt på vores arbejde og lader dem deltage eller overvære en aktivitet. Det kan enten være, fordi forældrene selv er nysgerrige, eller fordi vi inviterer nogen til at opleve, hvordan vi i praksis arbejder med eksempelvis højtlæsning, motorik eller med sociale kompetencer i en samling, hvor børn øver sig på at vente på tur eller at anerkende og være opmærksomme på hinanden, siger Inge Muusmann.

Intentionen er, at forældrene bliver inspirerede til at fortsætte  dagtilbuddets tilgang derhjemme.

— De skal ikke gå hjem og lege pædagoger. Men det kan være en hjælp for nogen at se, hvordan vi konkret er sammen med børnene, hvad vi gør, og hvordan børnene reagerer på det. Det er med til at oversætte den pædagogiske faglighed, som nogle forældre har svært ved at forstå, og vi også selv kan være udfordrede på at kunne forklare, fordi vi som faggruppe har en tendens til at være mere ’gørende’ end kommunikerende.

Krumtappen er kommunikation

Kommunikation er et centralt omdrejningspunkt i ambitionerne for mere forældreinvolvering i Sønderborg. Det betyder, at samtaler mellem forældre og personale ikke længere kun skal handle om, hvor meget Emma og William har sovet, spist og været på toilettet. Det kunne være, at man frem for blot at informere om, at børnene har lyttet til og leget eventyret om de tre Bukke Bruse, også betoner, hvordan nogle børn en dag pludselig kunne organisere legen eller fik mod til at turde stå frem foran andre.

— Der ligger pædagogiske intentioner bag stort set alt, hvad vi gør, selvom man måske ikke kan se det med det blotte øje. Vi tror på, at små praksisfortællinger kan give forældre indsigt i, hvordan deres børn udvikler sig og lærer, og at vi også kan kommunikere, at når vi skifter et barn, sker der alt muligt vigtigt i samspillet, som rækker ud over at få en ren ble, siger Inge Muusmann.

De fleste institutioner i Sønderborg arbejder i dag også bevidst med en coachende tilgang i dialogen med forældre.

— Det betyder, at vi tager afsæt i, at forældre altid er kloge på deres liv, hverdag og egne børn, så vi forholder os åbent og nysgerrigt til, hvordan far og mor ser på en situation eller udfordring. Vi spørger ind til deres perspektiv frem for at antage, at vi ved, hvad de tænker. Og vi er guidende frem for at være belærende.

Helt lavpraktisk har Sønderborg Kommune også i årevis prioriteret at bruge tolke i alle vigtige samtaler med forældre, der ikke mestrer det danske sprog.

— Kommunikation er krumtappen i vores samarbejde, uanset om barnets forældre er akademikere, ufaglærte eller lige er kommet til Danmark. Mennesker tænker jo med deres sprog, så hvis du ikke har dansk som modersmål, bliver en ægte dialog svær.

Bidrager med det, man kan

Det er ikke kun sprog, der gør forældre i Sønderborg forskellige. Som andre steder har nogle mere overskud til at bidrage til fællesskabet i dagtilbud end andre, og det skal der fortsat ikke bare være plads til, men ligefrem fokus på, understreger Inge Muusmann.

— Når ambitionen er at gøre alle forældre vigtige og betydningsfulde, kræver det, at vi graduerer, hvilke forventninger vi har. Nogle kan måske organisere en sommerfest eller er ansat i politiet og kan vise bilen med de blå blink frem, mens andres bidrag er at sørge for, at deres barn møder udhvilet op med en god madpakke og tøj, der matcher dagens vejr på legepladsen. Som personale og ledere kender vi forældrene og deres ressourcer, så vi afstemmer, hvad vi efterspørger. Det afgørende er, at vi tydeliggør, at den slags opgaver også er betydningsfulde og bidrager til fællesskabet.

Legeaftaler er et andet eksempel på noget, der fremover i højere grad vil indgå i arbejdet med at involvere forældre i Sønderborgs dagtilbud.

— Under corona har vi oplevet gevinsten af, at børn er sammen i små grupper med færre end normalt, og det har været rigtig givtigt. Via dialoger vil vi fremover lægge op til at styrke legeaftaler på tværs, så dem, der orker, også tager andre børn med hjem end lige yndlingsveninden.

Kræver kursskifte af personalet

Dagplejere, vuggestuer og børnehaver i Sønderborg by er langt fra at efterleve samtlige ambitioner om forældreinvolvering på nye måder, understreger Inge Muusmann. Men alle sejl er sat til for at nå det.

— Vi er på vej med det, vi gerne vil. Personalet bliver efteruddannet, og kommunen opfylder allerede kravene til minimumsnormeringer, for politisk satser man virkelig på småbørnsområdet.

Hun erkender dog, at det kræver noget ekstra af personalet at lade forældre komme så tæt på det pædagogiske arbejde i fremtiden.

— Man skal kunne rammesætte samarbejdet og forældrenes bidrag klart og tydeligt. Det kan for eksempel være at forklare, at man ikke kan smalltalke med forældre, der er på besøg på stuen for at overvære en aktivitet, fordi man selvfølgelig har fokus på børnegruppen. Det skal nogen selvfølgelig lære, men vi rekrutterer bevidst efter den type kompetencer, når vi ansætter nye, og vi har også en drøm om, at institutionerne kan lære af andres erfaringer ved fremover at få mulighed for at besøge hinanden i arbejdstiden.

I Inge Muusmanns optik handler kursskiftet i forældresamarbejdet mere om at gøre noget anderledes end om at få helt nye opgaver.

— Det er mere måden, vi arbejder på, der vil forandre sig. Vi er i gang med at søsætte en helt ny tankegang og faglig bevidsthed, og det har høj prioritet, fordi det i sidste ende kommer børnene til gode. Det er evidensbaseret, at forældreinvolvering er afgørende for børns trivsel og læring, så vi kan faktisk ikke tillade os at lade være.