Den spontane leg er under pres
”Hov, hov, sådan taler vi ikke her! Nu skal I slappe lidt af, så Mathias også kan være med,” lyder det fra en voksen, der ser, at Mathias står i skolegården og kigger på
to børn i hidsig leg med sværd. Den ene dreng har lige råbt ”Din store, grimme bussemand” og slået ud med sit våben mod en anden dreng, som grinende overtrumfede med endnu et sværdslag og ordene ”Du er da bare selv en tissemand!”
For lektor Hanne Hede Jørgensen fra VIA University College er episoder som denne ikke dårlig opførsel, men måske snarere et eksempel på to drenge, der er i gang med at undersøge, hvordan de kan slås og overgå hinanden med grim snak – for sjov. Den slags leg er alletiders set med børneøjne. Desværre misforstår voksne ofte legens væsen. Det er en skam, mener hun, for børn kan sagtens skelne og har brug for at lege langt mere spontant og uforudsigeligt som modtræk til tidens dominerende læringsdagsorden.
— Der er ikke noget galt med opdragelse eller læring, men det foregår i andre rum end det legende. Leg er børns måde at være til stede i verden på, være sammen
med vennerne, undersøge og skabe mening i verden. Så når voksne afbryder leg med irettesættelser eller belæringer, bryder de magien, og børn går glip af selv at få
erfaringer med at mærke egne og andres grænser. På verdensplan er leg under gevaldigt pres, fordi vi voksne har fået øje for legens kvaliteter og derfor mere og mere
er kommet til at se legen som et middel til at opnå noget andet. Men for børn er leg altså leg!, siger hun.
Under pres af læring
Leg er så vigtigt, at det ligefrem er indskrevet i FN’s Børnekonvention som en menneskeret, og i den danske dagtilbudslov er leg formuleret som ”grundlæggende” for børns trivsel, læring og udvikling. Alligevel har legen trange vilkår, fastslog organisationen IPA, International Play Association, i 2013. Det skyldes bl.a. kommercialisering og stigende uddannelseskrav, som sætter strukturerede og organiserede aktiviteter højere end det, man ofte kalder ’fri leg’.
— Forskningen har mange bud på, hvorfor legens præmisser er skredet. Et af dem er den øgende kompetencetænkning, som gør, at leg i sig selv er blevet mindre vigtig og i stedet er blevet en metode. Det er problematisk, for så har voksne en dagsorden og en målrettethed med legen, som gør, at det legende uden for tid og sted forsvinder. Voksne skal give slip på forestillingen om at komme et bestemt sted hen med legen, siger Hanne Hede Jørgensen.
Hun oplever, at voksne tidligere var mere overbærende over for børns spontane, legende idéer, også når de dukkede op midt i en voksenstyret aktivitet.
”I dag vil en del voksne nok opleve det som en forstyrrelse, fordi de har et mål, de skal nå med børnene. Det er som om, leg er blevet noget, der skal foregå på afgrænsede steder og tidspunkter som i frikvarteret og på legepladsen,” siger Hanne Hede Jørgensen.
Det gode og det dårlige
I 2015-17 undersøgte Hanne Hede Jørgensen i forbindelse med forskningsprojektet ’Det Gode Børnemiljø’, hvad børn i daginstitutioner selv forbandt med god og dårlig leg. På plussiden nævnte de blandt andet ’tumult og mosleri’, ’fjollerier, fis og ballade’, ’at bevæge kroppen’, ’drille voksne, og ’fortælle røverhistorier’. Dårlig leg var derimod ’at komme sidst’, ’ikke at være med’, ’at blive stoppet af de voksne’ eller ’hvis andre ikke ved, at det ikke længere er sjovt’.
"Voksne understøtter god leg ved at tillade sig selv at stoppe op og først og fremmest opdage, hvornår der foregår leg, inden de giver sig til at vurdere en handling som ballade eller uvenskab."
Hanne Hede Jørgensen lektor på VIA University College
— Leg er i høj grad en stemning og en følelse af nærvær og optagethed. Men børn, som er gode til at være i leg, får faktisk tit skæld ud for ikke at kunne koncentrere sig, selvom de netop er DYBT koncentrerede. Det er bare ikke om andres mål. Børn har sjældent problemer med at finde ud af, hvad der er inden for og udenfor legen. De ved godt, at et bord et bord, men inden for legen kan det være en hule, et telt eller pludselig forvandle sig til en hestevogn, hvis man aftaler det. I leg indgår genstande i en meningsskabende proces, hvor børn er fuldt til stede i nuet.
Den evne har voksne ofte aflært sig, fordi de er blevet vænnet til at leve i en rationel, lineær tid, hvor A helst skal føre til B, og mange mål skal nås.
— Når jeg sidder og kigger på børn i leg som forsker, så tjekker børnene mig altid ud. Der er ofte et barn, som belærer mig om, hvad man faktisk godt må sige og gøre, når man leger. Det er som om, de skal sikre sig, jeg ikke afbryder legen og belærer dem om god opførsel. Voksne kan blive meget bedre til at forstå og lytte til leg, siger Hanne Hede Jørgensen.
Gå med på legens præmisser
Det gælder om at bruge sin fantasi på mange niveauer, mener lektoren. Voksne behøver ikke nødvendigvis gå helt med ind i børns leg, de kan i stedet komme med idéer til, hvordan en leg kan udvikle sig og på den måde måske gøre plads til flere.
I dag vil en del voksne nok opleve det som en forstyrrelse, fordi de har et mål, de skal nå med børnene. Det er som om, leg er blevet noget, der skal foregå på afgrænsede steder og tidspunkter som i frikvarteret og på legepladsen.
— Hvis voksne misforstår, hvad en leg handler om, kan de komme til at ødelægge den. I eksemplet med Mathias, der kigger på de to andre drenges vilde leg, bliver Mathias faktisk gjort til syndebuk for, at legen ikke virker i den voksnes øjne. Måske går legen lige præcis ud på at slås med sværd og tale grimt. Så er det langt bedre at finde ud af, om Mathias måske hellere vil slås eller lege med pistoler eller endda skal have hjælp til at finde på nogle grimme ord. Det er at gå med på legens præmisser.
God legekultur kræver derfor, at voksne er tålmodige, lydhøre og nysgerrige.
— Voksne understøtter god leg ved at tillade sig selv at stoppe op og først og fremmest opdage, hvornår der foregår leg, inden de giver sig til at vurdere en handling som ballade eller uvenskab. Vi skal også være opmærksomme på, at leg ikke er noget, man kan dokumentere effekten af. Børn lærer meget af leg, men det er ikke derfor de leger. Hvis vi ønsker at børn leger mere, så sæt børns oplevelser med leg i forgrunden. Spørg dem om hvad der er sjovt for tiden, hvad og hvordan de leger, siger Hanne Hede Jørgensen.
Ifølge Hanne Hede Jørgensen
TÆNK PÅ DIN EGEN BARNDOM og lad dig inspirere af, hvad du selv husker om at lege dengang. Hvem legede du med? Hvor foregik det? Hvilke ting brugte I? Hvorfor var det sjovt? Alle mennesker har legeerfaringer at trække på.
SÆT MATERIALER I CENTRUM og tiltræk børns opmærksomhed på den måde. Sæt dig fx i sandkassen, byg sandkager eller skub sandet op i bunker med en gravemaskine. Klip i en papkasse eller begynd at tegne blomster på legepladsen. Så får børn ofte lyst til at være med.
VÆR NYSGERRIG OG SPØRG børn, hvad der egentlig er sjovt i en leg. Sig fx ”Vis mig, hvordan man slås for sjov” eller ”Hvordan leger man havfrue?” Sørg for at fokusere på konkrete handlinger og lade børnene vise, hvordan de gør.
FLYT LEGEN MED LEGEARGUMENTER frem for at irettesætte og afbryde en uhensigtsmæssig leg fordi den foregår på et sted, hvor den er i vejen. Sig fx ”Jeg tror, at ovre på fodboldbanen er der en fremmed hær, som angriber os. Skynd jer derover med sværdene.” Så vurderer og dømmer du ikke børnenes leg, men udvikler den i acceptabel retning uden at bryde magien.
Cand.mag. i litteratur og lektor ved pædagoguddannelsen på VIA University College, hvor hun er tilknyttet Forskningscenter for pædagogik og dannelse. For øjeblikket er Hanne Hede Jørgensen ph.d.-studerende på Designskolen Kolding og forsker i leg i skolen. I 2020 bidrog hun til en lang række tidsskrifter og antologier med tekster om leg i overgangen mellem dagtilbud og skole, inkluderende legemiljøer, køkkenleg i vuggestuen og børns jeg-fortællinger som metode, ligesom hun er forfatter til et kapitel i ’Den styrkede pædagogiske læreplan – grundbog til dagtilbudspædagogik’, der udkom på Dafolo sidste år.
Lege med lyd og latter
