Børn skal lege for at udvikle hjernen

Og det gælder ikke bare den kognitive indlæring. Det gælder i lige så høj grad den emotionelle og sociale indlæring.

— Pointen er, at de sociale og emotionelle færdigheder, som børn får gennem leg, er afgørende for, at barnet kan udvikle sig kognitivt. Derfor bør vi starte et helt andet sted end at lære børn alfabetet først, siger Ann-Elisabeth Knudsen.

Leg uden kognitive mål

Forskningen viser, at færdigheder associeret med leg i sidste ende fører til bedre karakterer. Den bedste indikator for akademisk præstation i 8. klasse er eksempelvis et barns sociale kompetencer i 3. klasse. Og her har leg en væsentlig betydning.

Men Ann-Elisabeth Knudsen pointerer, at børn skal have lov til at lege, uden at legen altid skal have et formål:

— Selvom leg med fordel kan bruges pædagogisk i forhold til at træne børns hjerner, skal vi holde op med kun at tænke, at leg skal have et kognitivt mål. Det er i hvert fald vigtigt, at børnene ikke oplever, at de skal lege for at blive bedre til for eksempel at læse, siger hun.

Ann-Elisabeth Knudsen ser en tendens til, at vi har skabt en præstationskultur, der starter allerede i børnehaven.

— Børn bliver målt meget tidligt. Det betyder, at mange børn og unge i skolen og gymnasiet er bange for at fejle og ikke tør udfordre sig selv. Det dræber simpelthen deres nysgerrighed og kreativitet, siger Ann-Elisabeth Knudsen.

 

Leg dæmper stress

Hun peger på, at de senere års forskning viser, at børn i dag leger betydeligt mindre fri leg, end de gjorde for 50 år siden. Og ifølge fire amerikanske forskere i psykologi, Gray, Brown, Pellis og Panksepp, er én af grundene til, at børn i dag er mere ængstelige og følelsesmæssigt usikre, at vi har skabt et samfund, hvor især den frie leg er blevet stærkt underprioriteret.

— Forskerne argumenterer for, at hvis vi vil have børn til at trives i en foranderlig verden, er der nogle former for leg, vi bliver nødt til at have mere fokus på end andre. I stedet for, at vi voksne iscenesætter og styrer alle børnenes lege, bør vi skabe små oaser, hvor der er plads til mere fri og ustruktureret leg, siger Ann-Elisabeth Knudsen.

Argumentet bygger blandt andet på et forskningsforsøg med rotteunger, der viser, at der er direkte sammenhæng mellem mængden af leg og stressfølsomhed. Rotteunger, der vokser op uden leg, er mere ængstelige og stressede end de rotteunger, der vokser op med leg.

— Det som forskerne har foretaget målinger på i rotteforsøget, er det limbiske system, der er en del af mellemhjernen, og som er fælles for alle pattedyr, også menneskebørn, siger Ann-Elisabeth Knudsen og uddyber:

— Det limbiske system fungerer som en slags relæ for sanseindtryk og har stor betydning for vores følelsesliv og udviklingen af sociale kompetencer og empati. Derfor er det vigtigt, at netop den del af hjernen bliver stimuleret gennem leg.

 

 

Den følelsesmæssige intelligens

Et eksempel på lege, der udvikler og aktiverer det limbiske system, er fysiske tumlelege og såkaldte R&T-lege.

R&T står for "rough and tumble play", og grundprincippet er "gensidig opmærksomhed" og "selvregulering". Legen ophører af sig selv, hvis den bliver unfair eller påfører en af parterne smerte. Og både dyrebørn og menneskebørn er parate til at gå langt for at opretholde legen på de præmisser.

— Det med at tumle skal forstås bredt. Det er alt, hvad der involverer bevægelse og kropskontakt. Det kan være at bryde for sjov. Men det kan også være at sidde tæt sammen i en lænestol eller at lege kluddermor. Tumlelege og R&T-lege er alle sammen lege, hvor børnene er i fysisk kontakt med hinanden,” siger Ann-Elisabeth Knudsen.

Derfor mener hun også, at det er bekymrende, at der i skolen og SFO’en sjældent er mulighed for vilde lege:

— Både drengene og pigerne har betalt en høj pris for, at man i de senere har forsøgt at begrænse de vilde lege. Drengene er blevet mere udadreagerende, mens pigerne ofte bliver tilsidesat, fordi lærerne og pædagogerne har travlt med at forsøge at få drengene til at sidde stille, siger Ann-Elisabeth Knudsen.

 

Vigtigt med forskellige typer leg

Udover at styrke barnets følelsesmæssige kompetencer er det limbiske system fundamentet for barnets kognitive kompetencer. De fysiske tumlelege har med andre ord betydning for, at barnets hjerne kan tilegne sig boglige færdigheder.

Ifølge Ann-Elisabeth Knudsen er det dog vigtigt, at børn ikke kun leger én type leg:

— Børn har brug for både at lege tumlelege og forskellige typer af fantasilege og bevægelseslege for at udvikle hele hjernen.

Det gælder blandt andet bevægelseslege som fangeleg og "tag-fat", som er med til at styrke den rumlige intelligens.

— Den rumlige intelligens sidder i højre side af hjernen, som har at gøre med fx at kunne overskue mængder og visse former for abstraktion. Det er er brugbart, når man skal lære matematik, fortæller Ann-Elisabeth Knudsen.

Samtidig er fangelege med til at udvikle lillehjernen, der styrer barnets motorik og evne til at afstemme sine bevægelser.

— Vi tænker sjældent over, hvor kompliceret et balancenummer det for eksempel kan være at styre rundt i supermarkedet uden at vælte varerne ned. Lillehjernen kontrollerer bevægelser og strammer og slapper vores led og muskler, så vi ikke snubler, forklarer Ann-Elisabeth Knudsen.

 

Finmotoriske lege styrker sproget

En anden type leg, der udvikler hjernen, er finmotoriske lege som for eksempel at bygge med legoklodser.

— For de 3-4 årige er de finmotoriske lege med til at stimulere sproget. Vi ved fra forskning, at hjernebarken har hjælpeområder for alle funktioner inde i hjernen. Associationsområderne – eller hjælpeområderne – for fin- og fingermotorik og sprog ligger op ad hinanden på hjernebarken. Det betyder, at hver gang man arbejder med barnets finmotorik, arbejder man med barnets sprog, siger Ann-Elisabeth Knudsen.

Forskningen viser også, at slutningen af børnehavealderen og starten på indskolingen er det tidspunkt, hvor børn leger flest fantasi- og forestillingslege. Og ifølge Ann-Elisabeth Knudsen falder det sammen med den periode, hvor pandelapperne myeliniseres første gang.

Myelinisering er en proces, hvor der dannes en fedtskede, som gør, at nervecellerne får kontakt med hinanden. Det skaber en masse lange "motorveje" i hjernen og er derfor vigtig for barnets udvikling.

— Jo flere fantasilege et barn har leget i børnehavealderen, desto bedre bliver barnet til udprægede pandelapsfunktioner som impulskontrol, vente på tur og kreativ problemløsning, siger Ann-Elisabeth Knudsen.

Samtidig viser psykologisk forskning, at fantasilege hjælper børn med forskellige typer af følelsesmæssige vanskeligheder. De bliver bedre til at sætte ord på og overkomme selv meget vanskelige opvækstbetingelser.

 

Leg er fundamentet for læring

Ann-Elisabeth Knudsen peger på, at alle børn har en medfødt lyst og evne til at lege.

 

— Leg er ikke noget, der skal tilegnes. Børn leger, fordi de ikke kan lade være. Det er en måde at undersøge verden på og bearbejde deres hverdag og oplevelser. Og en nødvendighed for social dannelse og følelsesmæssig stabilitet. Derfor er det også vigtigt, at fri leg bliver prioriteret højt både i børnehaven og i skolen, siger hun.

Og fri leg er her forstået, som at der er observerende voksne inden for rækkevidde, da det ikke er alle børn, som har lige let ved at aflæse legekoder og finde ind i en leg:

— Når den nyeste hjerneforskning fremhæver fri og ustruktureret leg som den legeform, der har størst grundlæggende betydning for børns læring og udvikling, så er det ikke ensbetydende med, at pædagoger bare skal gå rundt i dagtilbuddene og holde øje med, at ingen kommer til skade. De voksne er stadig helt utrolig vigtige i forhold til at facilitere børns leg og læring, siger Ann-Elisabeth Knudsen.

 

---

 

Lege, der styrker barnets ...

... Sociale dannelse

• Rollelege
• Spørgelege, hvor børnene skiftes til at stille spørgsmål og svare
• Samarbejdslege.

 

 

 

 

... Rumlige intelligens

• Fangelege
• Jorden er giftig
• Lege med orientering og finde vej.

 

... Evne til at læse og skrive

• Lege som involverer krydsmodal perception — krybe, kravle, klatre
• Rytmik og musik
• Fortælle til tegning. Pædagogen fortæller en historie, mens børnene tegner.

 

 

---