Michael Tomasello

Det er svært at komme uden om den amerikanske udviklingspsykolog, Michael Tomasello, hvis man vil forstå børns udvikling. Her kan du læse mere om den amerikanske forsker og forfattere Michael Tomasello, hvis forskning nu er sat i en dansk kontekst med bogen, At udvikle et sprog – Tomasellos børneforskning i en dansk kontekst (2021).

 

Om Michael Tomasello

Michael Tomasello er en amerikansk udviklingspsykolog, forsker og forfatter til en lang række bøger om menneskers udvikling. Han anses som værende førende inden for forskning i kulturel læring, menneskers evne til at samarbejde og børns sprogudvikling.

 

Michael Tomasello er professor i psykologi og neurovidenskab ved Duke University, hvor han har sin egen afdeling, The Tomasello Lab. Her leder han forskningen i, hvordan små børns sociale og kognitive færdigheder udvikler dem til at blive samarbejdende og kommunikative voksne.

 

Bøger af Michael Tomasello

I den seneste bog, Becoming Human: A Theory of Ontogeny (2019), præsenterer Michael Tomasello sin teori om mennesket. Teorien bygger på, at opmærksomheden på fællesskab allerede begynder at udvikle sig fra 9-måneders alderen. I takt med at barnet bliver ældre, udvikles forståelsen af det kollektive sig. Det er blandt andet med til at skabe forståelse for samarbejde og fællesskab hos børn.

 

I 2021 udkom antologien At udvikle et sprog – Tomasellos børneforskning i en dansk kontekst, som indeholder en række af Tomasellos originalartikler oversat til dansk. I antologien fortæller en række fremtrædende danske forskere, hvordan Tomasellos teorier, resultater og forståelsesrammer, kan anvendes i de danske daginstitutioner.

 

Kulturel læring former vores evne til samarbejde og sprog

Den kulturelle læring foregår meget tidligt i børns udvikling, og Michael Tomasello har med sin omfattende forskning i emnet bidraget med banebrydende indsigter i menneskets udvikling.

 

Michael Tomasellos sprogtilegnelsesteori bygger på, hvorfor og hvordan børn tilegner sig sprog. Teorien viser at børn grundlæggende bruger de samme kognitive processer, som når de tilegner sig andre færdigheder. Her spiller det psykologiske og kognitive en stor rolle, og særligt den begyndende forståelse for det kollektive.

 

I et dagtilbud formes børnene forståelse for samarbejde og fællesskab, både når pædagoger formidler kulturel viden og når andre børn udgør et læringsrum for kollektiv forståelse.

Find den danske bog om Michael Tomasellos forskning her: