Sproget udvikles i interaktion med relationskompetente voksne.
Denne bog udgør et praksisnært, forskningsbaseret og interaktivt studiemateriale til praktikere og studerende. Den giver mulighed for, at læseren kan gøre sig praktiske erfaringer med sprogarbejde i en tryg ramme.
På den måde gives der mulighed for at beskrive, vurdere og reflektere over sprogudvikling med udgangspunkt i autentiske børn og autentiske situationer.
Udgangspunktet er et grundlæggende, inkluderende sprogsyn med fokus på interaktion og relation som drivkraft for sproglig udvikling og som udgangspunkt for forældreinddragelse.
Med bogen i hånden bliver læseren i stand til at planlægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, der fremmer mundtlig og skriftlig sprogtilegnelse hos børn, unge og voksne med særlige behov.
Materialet er en lille genistreg, idet forfatterne tager deres egen teori alvorligt, om at sprogtilegnelse sker i interaktion og relation. (…) Jeg kan varmt anbefale bogen til alle i den beskrevne målgruppe og kunne ønske, at den blev obligatorisk pensum på pædagoguddannelsen.
Læremiddel til faget Dansk, kultur og kommunikation på pædagoguddannelsen. Materialet kan i uddrag også anvendes af praktiserende pædagoger og lærere i grundskolen. Bogen udmærker sig ved at have en tilhørende hjemmeside, hvor der bl.a. kan findes artikler, links og filmfrekvenser, som levendegør bogens cases, øvelser og beskrivelser (…) Gedigent læremiddel, som samler og præsenterer den tilgængelige viden inden for feltet.